Servicevilkår
Sidste opdateret: 15. Oktober 2025
Ved tilmelding, booking eller deltagelse i undervisning hos Nordisk Tech Akademi accepterer du følgende vilkår.
Læs venligst disse servicevilkår grundigt, da de indeholder vigtige oplysninger om dine rettigheder og forpligtelser som elev.
Hvis du har spørgsmål til disse vilkår, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@nordisktechakademi.dk.
1. Generelle oplysninger
Nordisk Tech Akademi er en privat webudviklingsskole, der tilbyder kurser og undervisning i webudvikling. Vores mål er at hjælpe unge og voksne i Danmark med at lære webudvikling uden at skulle tage en fuldtidsuddannelse.
Akademiet drives af en privat person og er ikke tilknyttet nogen offentlig uddannelsesinstitution.
E-mail: kontakt@nordisktechakademi.dk
2. Tilgængelighed
Nordisk Tech Akademi tilbyder i øjeblikket kun undervisning til personer bosat i Danmark.
Undervisning er målrettet danske borgere, og alle priser er angivet i danske kroner (DKK).
3. Aldersgrænse
Tilmelding kræver, at du er min. 15 år. Er du under 18 år, skal du have forældres samtykke.
4. Tilmelding, betaling og priser
- Undervisningen tilbydes som løbende forløb (uge-til-uge) eller som aftalte kursuspakker.
- Betaling sker forud for hver uge via MobilePay eller Stripe.
- Aftaler bekræftes manuelt via e-mail eller Discord.
- Kvittering udstedes digitalt.
- Alle priser oplyses i danske kroner (DKK). Vores priser inkluderer ikke moms, da vi er en privatperson og ikke momsregistreret.
- Nordisk Tech Akademi forbeholder sig retten til at ændre priser med rimeligt varsel. Ændringer påvirker ikke allerede betalte forløb.
5. Afmelding og refundering
- Aflysning skal ske senest 12 timer før planlagt lektion for at kunne få timen refunderet eller flyttet.
- Ved aflysning senere end 12 timer før, refunderes betalingen ikke.
- Nordisk Tech Akademi tilbyder ikke generelle refunderinger af gennemførte lektioner.
6. Forløb og undervisning
- Undervisningen er individuel eller i små hold.
- Undervisningen foregår udelukkende online via nettet (f.eks. Discord, Zoom).
- Undervisningstider aftales individuelt.
- Undervisningen tilpasses den enkelte elevs niveau og behov.
- Materialer stilles elektronisk til rådighed.
- Eleven har ansvar for at møde op til aftalte tidspunkter og have adgang til internet og computer.
7. Optagelse og brug af materiale
- Undervisningen må ikke optages af eleven uden skriftlig tilladelse.
- Alt undervisningsmateriale er beskyttet af ophavsret og må ikke deles eller distribueres uden tilladelse.
- Nordisk Tech Akademi kan i visse tilfælde optage undervisning til markedsføring, men kun med forudgående samtykke.
8. Ansvarsbegrænsning
Nordisk Tech Akademi påtager sig intet ansvar for tab af data, indirekte tab eller fejl, som opstår ved brug af undervisningsmaterialer eller eksterne tjenester (Discord, Stripe, m.fl.).
Vi garanterer ikke specifikke resultater eller beskæftigelse efter gennemført undervisning.
Undervisningen er ment som vejledning og læring, ikke som en formel uddannelse. Eleven er ansvarlig for egen læring og udvikling.
Nordisk Tech Akademi er ikke ansvarlig for manglende levering af undervisning som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder tekniske nedbrud, sygdom, eller lignende. Eventuelle aflysninger vil blive meddelt så hurtigt som muligt, og vi vil gøre vores bedste for at finde en alternativ løsning.
9. Immaterielle rettigheder
Alt undervisningsmateriale, design og indhold, der leveres af Nordisk Tech Akademi, tilhører den dataansvarlige og må ikke deles eller sælges videre uden skriftlig tilladelse.
10. Ændringer af vilkår
Nordisk Tech Akademi forbeholder sig retten til at opdatere disse servicevilkår efter behov. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på vores hjemmeside.
Væsentlige ændringer vil blive meddelt via e-mail eller på vores hjemmeside.
11. Gældende lov og værneting
Disse vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved danske domstole med værneting i Danmark.
12. Persondata og privatliv
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Ved at tilmelde dig eller deltage i undervisning accepterer du denne behandling.
13. Kontakt
Hvis du har spørgsmål til disse servicevilkår, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@nordisktechakademi.dk.